Bestyrelsen


Stutgårdens bestyrelse består af seks medlemmer, herunder formanden for forældrerådet, to fagkyndige og tre, der er udpeget af Dansk Journalistforbund, Kreds 1.

Pr. maj 2024 består bestyrelsen af:

  • Bestyrelsesformand Henrik Boisen, ledelses- og organisationskonsulent
  • Næstformand Erik Helmer, direktør for C4 Videncenter
  • Charlotte Mackeprang, journalist
  • Mette Josias, journalist
  • Mette Bremer, autoriseret psykolog, specialpsykolog i børne- og ungepsykiatri samt specialist i psykoterapi med børn og unge
Ved hvert bestyrelsesmøde deltager desuden Stutgårdens forstander, administrationsleder samt en medarbejderrepræsentant.

KONTAKT OG BELIGGENHED

Stutgårdens administration har telefontid mandag-torsdag kl. 09.00-15.00 og fredag kl. 09.00-13.00.
Telefon 48 26 40 40 
Sikker mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pårørende til børn på Stutgården, som har brug for at sende en sikker mail, kan gøre det via dette link

Stutgården ligger i smukke omgivelser midt i Hillerød by og med Frederiksborg Slot som nabo.

Adresse til brug for rejsevejledning:

Stutterivænget 2
3400 Hillerød

Med offentlig transport kan man tage tog eller bus til Hillerød station.
Fra Hillerød station kører følgende busser mod Stutgården:

Buslinierne 301 og 302 kører mod Ullerød og Sophienborg - Stå af ved Stutmestervej på Frederiksværksgade. Herefter er der ca. 5-7 minutters gang til Stutgården.
Buslinie 303 er en ringlinie der starter og slutter på stationen - Stå af ved Lions Park. Bemærk at denne bus kører kun 1 gang i timen.

Du kan se kørerplanerne på www.rejseplanen.dk.

whistleblower

Stutgården har implementeret en whistleblowerordning som følge af EU-direktiv 2019/1937. Whistleblowerordningen har til formål at øge mulighederne for, at Stutgårdens ansatte samt eksterne samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden at frygte for negative konsekvenser. Formålet med whistleblowerordningen er således at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle (lov)overtrædelser og alvorlige uregelmæssigheder. Læs mere her

Stutgårdsskolen

Stutgårdsskolen er en intern skole og en integreret del af Børne- og Ungehjemmet Stutgården

Skolen tilbyder specialundervisning efter folkeskolens § 20 stk. 2 samt bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Stutgårdsskolen modtager tilsyn fra Hillerød kommune og betjenes af PPR i Hillerød.

Stutgårdsskolen følger Hillerød kommunes fastlagte skoledage og ferier.

Stutgårdsskolen består af en ny og gammel skolebygning. Vi har egen mindre idrætshal, en ny multibane samt smukke udenomsarealer. I klasserne er der installeret smartboards og eleverne har adgang til både iPads og computere til skolearbejdet. Vi har et tæt samarbejde med den nærmeste folkeskole og kan låne faglokaler efter behov.

Stutgårdsskolen består af to afdelinger. Undervisningen på Stutgårdsskolen sker i henhold til folkeskolelovens bestemmelser, og tager sit udgangspunkt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlighedsmæssige situation. Skolen har plads til 32 elever og der er som udgangspunkt 5 lærere og 1-3 pædagoger tilknyttet hver afdeling.

I skolen er der ansat 10 lærere og 1 skoleleder. Personalet uddannes i miljøterapeutiske teorier og praksis og tilbydes fora for relevant didaktisk sparring og udvikling inden for specialundervisning.

Eleverne er indskrevet på deres normative klassetrin og går i den afdeling, som klassetrinnet foreskriver. Skolen underviser de fleste døgnanbragte børn, samt alle dagbehandlingsbørnene. Enkelte døgnanbragte børn er integreret i den almene folkeskole, hvor de undervises.

Undervisningen sigter mod, at eleverne bliver i stand til at kunne modtage undervisning og så vidt det skønnes muligt, at de på sigt bliver i stand til at kunne modtage undervisning i en almindelig folkeskole med de støtteforanstaltninger, der her skønnes nødvendige.

Stutgårdsskolen arbejder målrettet med at udvikle og styrke børnenes faglige, personlige og sociale identitet som skoleelever og hermed understøtte børnenes samfundsmæssige tilhørsforhold. Det gøres blandt andet ved at skabe en skoledag, der så vidt muligt ligner den i en almindelig folkeskole. Vi tilbyder undervisning i alle folkeskolens fag og efter vejledende timetal i det omfang, som eleverne har forudsætninger for at deltage. Derudover har eleverne lektiecafé 3 gange ugentligt i husene, hvor de bor.

Skolens undervisningsmetoder er særligt målrettet den enkelte elevs individuelle udfordringer, faglige niveau og læringsstil. Der arbejdes blandt andet med IT, udvalgte bogsystemer, selvproducerede undervisningsmaterialer, konkrete og understøttende undervisningsmaterialer samt visualisering af opgaverne og skoledagens struktur. Vi sætter ord på handlinger, intentioner og følelser og vi anviser positive handlemønstre og arbejdsrutiner. En tydelige, troværdig og omsorgsfuld tone samt low arousal i klasseværelset er en vigtig del af hverdagen. Vi har derudover meget fokus på den fysiske indretning af klasseværelserne fx fleksibel afskærmning, elevernes individuelle arbejdspladser i rummet og i fælles undervisningssituationer. Der tilbydes både individuel undervisning og gruppeundervisning. Når eleverne er parate etableres der i perioder forskellige undervisningstilbud på tværs af klasserne. Der er mulighed for tilbagetrækning væk fra det fælles klasselokale, når der er behov for dette.

Ud over at vi arbejder med den enkelte elev, så arbejder vi også på, at barnet indgår i små grupper, hvor vi har fokus på at træne sociale færdigheder. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og støtter op om, at eleverne kan indgå i en klassekultur, hvor der er nogle regler og forudsætninger, som er grundlag for, at klassen kan være et rart sted at være samt et trygt læringsrum for den enkelte. Vi arbejder på, at eleverne er fælles om nogle aktiviteter, så der er mulighed for at skabe relationer og fællesskab med andre børn med massiv støtte af voksne. Det er med til at give den enkelte en følelse af at være en del af et fællesskab. Alle elever på skolen har behov for en særlig indsats både personligt, socialt og fagligt.

Lærerne udarbejder og evaluerer elevplanen 2 gange årligt. Der bliver her arbejdet med gradvist at integrere Fælles Mål i det tempo, som eleven er i stand til at honorere kravene. Elevplanen er også oplæg til den halvårlige behandlingskonference, hvor lærere og pædagoger gennemgår behandlingen og skolegangen af børnene sammen med den ansvarlige psykolog

Vi afholder én skolehjemsamtale årligt, hvor forældrene inviteres til at høre om deres barns skolegang. Vi viser materialer, klasseværelset og skolen frem og eleven også selv har mulighed for at vise, hvad de har arbejdet med i løbet af skoleåret. Her snakker vi om de mål som eleven har nået og om de mål vi arbejder hen i mod det næste stykke tid.

Vi afholder også ét årligt forældremøde i hver afdeling, hvor vi mødes og spiser sammen først. Forældremøderne handler om afdelingens trivsel, skoleåret som er gået, skoleåret som kommer og mere overordnet om trivsel og arbejdsrutiner i dagligdagen.

På Stutgårdsskolen arbejder vi for, at alle børn mødes dér hvor de er og udfordres i relation til deres faglige og sociale formåen. Ingen dage er ens og vi bestræber os på, at give eleverne de bedste forudsætninger med videre i livet. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Stutgårdsskolens samarbejdsrelationer:

Stutgårdsskolen har samarbejdet med Hillerødholmsskolen blandt omkring brug af idrætshal samt andre undervisningslokaler eller undervisningstilbud.

Derudover samarbejder vi med andre interne skoler, hvor lærerne og skoleledere samles til gensidig faglig sparring omkring udvalgte problematikker eller didaktiske overvejelser.

Hillerødholmsskolen

UU vejleder

Musikskolen i Hillerød

Om Stutgården

Stutgården er et selvejende miljøterapeutisk børne- og ungehjem for 24 børn, samt en dagafdeling med plads til 8 børn. Stutgården har egen intern skole; Stutgårdsskolen.

Stutgårdens hovedbygning var en del af det store bygningskompleks, der knyttede sig til Stutteriet ved Frederiksborg Slot, hvor det kongelige hestestutteri gennem 300 år avlede de berømte Frederiksborgheste.

Stutgården var tidligere privat ejet. I Slutningen af 50-erne blev Stutgården købt af Journalistforbundets Rundskuedag og skænket til institutionsformål. Herefter blev de nuværende huse bygget, og i september 1961 startede Børne- og Ungehjemmet Stutgården.

Husene er løbende blevet renoveret, og senest er opført en ny stråtækt skolebygning,

Stutgården fremstår i dag som et moderne indrettet børne- og ungehjem, der udover administrationsbygningen har tre huse, Akaciehuset, Kastanjehuset og Lindehuset. Derudover har vi Kirsebærhuset, hvor der er plads til dagbehandling af 8 børn. Stutgårdsskolen har tilsvarende plads til 32 børn.

Stutgården havde tidligere driftsoverenskomst med Frederiksborg Amt og siden med Hillerød kommune. Siden 2011 har Stutgården haft en samarbejdsaftale med Hillerød kommune, og institutionen drives i dag som en selvejende institution.

Stutgården er beliggende på en stor naturskøn grund i Hillerød tæt på Frederiksborg Slotspark. Stutgården er centralt beliggende i nærheden af indkøbscenter og med gode forbindelser til offentlig transport.

Stutgården består af tre boafdelinger, en dagafdeling og en nybygget skole med tilhørende gymnastiksal og administrationsbygningen.

Boafdelingerne er moderne og velholdte og indeholder en almindelig boligs faciliteter. Husene er indrettet som et moderne hus uden institutionspræg. Hvert barn har sit eget værelse og to børn deles om et badeværelse. Der er spisestue, køkken, fjernsynsstue, dagligstue, aktivitetsrum og børnemøderum i husene. Desuden er der et kontor og et rum til den medarbejder, som er på arbejde om natten.

Udenfor husene, er der mange udfoldelsesmuligheder i form af legeplads, sandkasser og gynger, bålplads, hulebyggeri, træklatring mv. Stutgården har en stor flot multibane, så der er rig mulighed for alle slags boldspil.

Da Stutgården ikke ønsker at børnene/de unge skal kunne identificere sig med en uhensigtsmæssig livsstil, har Stutgården en rygepolitik som siger, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden.
Endvidere er der røgfrit på Stutgårdens matrikler.


Medarbejdere

Der er i alt ca. 100 ansatte på Stutgården.

Til hvert barn er der knyttet et tværfagligt team bestående af pædagoger, lærere, psykolog og socialrådgiver.

I hvert hus arbejder et team af pædagoger med miljøterapeutisk uddannelse, og husene ledes af en afdelingsleder, som er i de respektive huse hver dag. I hvert hus er også en husmor, som står for husholdningen samt menuplanlægning og indkøb.

I den interne skole, Stutgårdsskolen, underviser ca. 10 lærere fordelt på to afdelinger. Stutgårdsskolen ledes på tilsvarende vis som dagafdelingen og de tre døgnafdelinger af en skoleleder.

De tre socialrådgivere og fire psykologer, foruden forstanderen, på Stutgården er tilknyttet hvert sit hus og har dermed indgående kendskab til de børn/unge, de behandler.

Udover det team af tværfagligt personale, der har direkte kontakt med børnene og de unge på Stutgården i det daglige, er der også en administration, som består af forstander, administrationsleder, en administrativ koordinator, en organisationskoordinator, bogholder samt pedel.

 

Uddannelse

For at kunne hjælpe børnene med at udvikle sig, er det nødvendigt at vi også selv udvikler os hele tiden. Vi har derfor indgået et samarbejde med UCC hvor lærere og pædagoger gennemgår den miljøterapeutiske uddannelse og dermed er en integreret del af Stutgårdens miljøterapi.

Vi afholder årligt procesdage, en form for personaletræning, hvor vi fokuserer på medarbejderne og samarbejdet om opgaverne. Desuden har vi årlige temadage for behandlende personale.

Alt behandlende personale bliver superviseret af psykologer for at hjælpe dem til at forstå og møde og rumme børnene.  Ledelsesgruppen har særlige videreuddannelser i organisationspsykologi og/eller psykologi og vores psykologer som er uddannede specialister har ligeledes en psykoterapeutisk uddannelse. 

Herudover deltager medarbejdere i kursus i livredende førstehjælp samt brandbekæmpelse, ligesom Stutgården årligt har tilsyn af brandmyndighederne.

Tilsyn

Socialtilsyn Hovedstaden:
Ud over at Stutgården har individuelt tilsyn med hvert enkelt barn er det Socialtilsyn Hovedstaden der har tilsynsforpligtelsen på Stutgården.
For mere information om tilsyn henvises til Tilbudsportalen.

Styrelsen for Patientsikkerhed: Rapport


PRIVATLIVSPOLITIK

På Stutgården tager vi ansvaret for behandling af persondata alvorligt, hvorfor vi i ethvert henseende er opmærksomme på at beskytte al persondata, vi behandler i vores daglige arbejde på Stutgården. 
Se vores privatlivspolitik her

 Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Duis porttitor, turpis vitae lobortis varius, ligula turpis dignissim est, eget gravida nunc leo id diam. Sed ac justo aliquet, vehicula sapien vitae, condimentum erat. Sed eget nunc porta, tincidunt libero non, varius ipsum. Nam non aliquam leo. Nam tincidunt, ipsum in sagittis ultricies, lacus augue tincidunt purus, id ornare eros ligula a felis. Nullam viverra porta congue. Duis quis risus mollis, facilisis magna quis, scelerisque nulla. Phasellus non dui nibh. Mauris a urna sapien. Nullam et velit sed est viverra malesuada tincidunt molestie ex. Sed id velit in mi vestibulum molestie. Quisque quis augue euismod, congue neque nec, porttitor lacus. Aliquam justo metus, molestie vitae porttitor at, tristique accumsan nisi. Nunc ultrices lacus a posuere euismod. Donec consequat est at scelerisque luctus.

Pellentesque tristique, velit feugiat egestas euismod, purus tortor gravida diam, sed cursus mi erat nec risus. In sed imperdiet arcu. Phasellus justo ipsum, eleifend vel hendrerit id, aliquet non nunc. Etiam accumsan porttitor hendrerit. Aenean accumsan nulla quis lectus malesuada varius. Sed feugiat nisl pulvinar rutrum sagittis. Fusce faucibus tincidunt felis, in consequat lectus euismod non. Aenean ullamcorper tempor libero, vitae hendrerit enim interdum ornare. Etiam porta mattis commodo. Integer non viverra nulla, at euismod leo. Praesent malesuada, massa in fringilla sollicitudin, nulla massa euismod ligula, quis vulputate arcu orci ut ante.

Nunc volutpat ipsum eu rutrum pretium. Vestibulum ullamcorper tellus sit amet purus semper, eget consequat arcu fermentum. Sed malesuada lorem sit amet magna fermentum, a fermentum dolor imperdiet. Vivamus luctus velit eu orci malesuada consequat. Nunc sollicitudin felis et turpis vehicula vehicula et ac diam. Donec nibh erat, facilisis nec efficitur non, facilisis in ante. Nunc eget urna imperdiet, vestibulum quam sed, pulvinar tortor. Sed ac velit eget elit consectetur pellentesque. Suspendisse posuere sagittis est sit amet mattis. Integer pretium orci justo, ac dignissim odio ullamcorper eu. Vivamus et libero urna. Curabitur fermentum sagittis mauris, quis bibendum nisi tristique vel. Phasellus blandit iaculis finibus. 

STUTTERIVÆNGET 2  ·  3400 HILLERØD  ·  48 26 40 40  ·  INFO@STUTGAARDEN.DK

Vi bruger cookies på Stutgårdenwww.stutgaarden.dk anvendes kun Nødvendige cookies som ikke kræver samtykke. Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies. Læs mere her
OK