I Kastanjehuset er der plads til 9 børn.
Hverdagen i Kastanjehuset er bygget op om en fast struktur, der giver børnene en genkendelighed af hverdagens gøremål. Rutiner og aftaler mellem børn og voksne præger strukturen. På den måde oplever barnet, at der er nogen der interesserer sig for dem og gerne vil tage udgangspunkt i deres ønsker om, hvad de vil lave, men også vil støtte dem i forhold til de vanskeligheder der kan opstå. Vi lægger stor vægt på, at være imødekommende og tålmodige overfor det enkelte barn og vise, at vi lægger vægt på at de får netop den omsorg, som de har brug for. Dette indebærer også støtte til barnet til afgrænsning og overskuelighed i hverdagen.
Dagen starter med at børnene vågner eller bliver vækket af den voksen, der har sovet i huset. Herefter ordner de deres værelse, børster tænder og evt. går i bad, inden der er morgenmad kl. 7.50. Ved morgenbordet fortæller afdelingslederen børnene, hvem de vil møde i Kastanjehuset i løbet af dagen. De forberedes også, hvis der er planlagte aktiviteter for dagen og evt. samvær med forældre. Efter morgenmaden pakker børnene deres skoletasker og gør klar til at gå af sted i skole kl. 8.30. Skoledagens længde varierer efter det skoletrin som børnene er på.
Når børnene kommer fra skole, har de en lille tid på værelset for sig selv, og herefter er der en fælles samling for alle børnene. Til samlingen er der frugt, brød og noget at drikke. Her gennemgås de aftaler, der måtte være for resten af dagen. I eftermiddagstiden har børnene muligheder for at lave aftaler med børn og voksne. Aftalerne laves sammen med de voksne, så det sikres at aftalerne er tilpasset evner, muligheder og tager udgangspunkt i børnenes behandlingsplaner. Derudover planlægges der fællesaftaler som svømmehalstur og aktiviteter i vores sal, og på vores multibane. En gang om ugen har vi børnemøde, hvor børnene får informationer og har mulighed for at bringe emner ind, som de mener er vigtige at få snakket om. Der er også flere af børnene i Kastanjehuset, der går til fritidsaktiviteter i Hillerød. Aktiviteterne er valgt og planlagt sammen med behandlingsteamet i Kastanjehuset. Børnene smører selv deres madpakker til den efterfølgende skoledag, inden vi spiser aftensmad kl. 18.
Aftensmaden tilbereder vi i Kastanjehuset. De fleste af børnene har en maddag i huset hvor de sammen med en voksen er med til at lave maden.
Efter aftensmad er der lektiecafe for de største børn og mulighed for, at lave nogle enkelte aftaler inden det er sengetid og børnene bliver puttet.
Her slutter dagen i Kastanjehuset.
I Akaciehuset er der plads til 7 børn i alderen 5-16 år.
Hverdagen for et barn i Akaciehuset rummer både dagligt tilbagevenden rutiner og gøremål, lektielæsning, tid til leg, spil, fysisk aktivitet og oplevelser. Vi har for tiden tre planlagte aktiviteter hver uge som alle børn deltager i. Vi svømmer fast én gang om ugen, laver kreative aktiviteter og har en fast "sal tid" (fælles tid med sportslig aktivitet). Derudover går nogle børn til fritidsaktiviteter i Hillerød.
I hverdagen lægger vi vægt på, at børnene løbende aftaler med en voksen om hvor de er, hvad de laver og hvor længe. På den måde oplever barnet at forpligte sig relationelt, at den voksne gerne vil involvere sig i, hvad det laver, hvor det er og hvor længe det er i gang med én bestemt ting. Vi vil derved gerne støtte barnet i det, det laver og de vanskeligheder, der kan opstå undervejs, øve at noget starter og slutter og kommer igen, hvis det giver mening.
Vi lægger stor vægt på at være tålmodige og imødekommende overfor det enkelte barn og vise, at det er vigtigt for os, at de får netop den omsorg, som de har brug for. Dette indebærer også støtte til barnet til afgrænsning og overskuelighed i hverdagen.
Der er en individuel struktur for det enkelte barn, som er tilrettelagt udfra til dets barns behandlingsplan.
Hver dag starter med at alle står op, spiser fælles morgenmad og kommer roligt i gang med dagen. Efter morgenmad følges børnene i skole. I hverdagen kommer afdelingslederen tidligt om morgen og er med til at hjælpe børnene med en god start på dagen. I weekenden er det døgnpædagogerne på skift, som er i huset om morgenen. Om morgenen snakker vi om hvilke voksne, der kommer i løbet af dagen, så børnene ved, hvem de møder netop dén dag. Alle børn har madpakke med i skole.
Eftermiddagen, starter efter skole med ´stilletid / legetid´, hvor børnene laver aftaler uden voksne.
Vi har samling kl. 14.15, hvor de voksne, som skal være i huset resten af dagen, starter eftermiddagen sammen med børnene. De faste aktiviteter, lektietid og de ting man kunne have lyst til at lave sættes herefter i gang.
Kl. 17.30 ser de, som har lyst, børnetime og kl. 18 spiser vi aftensmad. Om aftenen har vi aftensamling kl. 19.30, hvor vi samles, læser historie og slutter dagen af. Efter samling begynder sengetiden så småt for nogle. Hvert barn puttes af en voksen og sengetiden er tilrettelagt efter det enkelte barns behov.
Så starter en ny dag, med samme rutiner og kendte aftaler.
I weekenden er der også børn i Akaciehuset. Her er der igen planlagte aktiviteter, udover samling og måltider. Dagene rummer evt. besøg af familie, ture ud i naturen, leg på Stutgårdens grund og i Akaciehuset, haveaktiviteter, bagning, ture til biblioteket, legepladsen, byen o.l.
Mad:
I hverdagen laver vores husmor morgenmad og børnene spiser madpakke i skolen. I weekenden er det pædagogerne, som laver både morgenmad og frokost. Alle dage laver pædagogerne aftensmad og børnene er ind imellem med til at lave mad. Nogle børn har faste maddage for at styrke deres selvstændighed, mens andre kan byde ind eller blive "inviteret" til, at deltage i madlavningen sammen med pædagogerne.
Indretning:
Vi har i Akaciehuset tænkt en del over indretningen og ønsker at huset er rart, lyst og imødekommende. Børnene har hvert sit værelse, individuelt indrettet og deler badeværelse tre og tre. Ens værelse er nogle gange indrettet med møbler hjemmefra, ens legetøj, billeder og andre betydningsfulde ting. Stutgården sørger altid for, at der er en seng, en dyne og hovedpude, et skab, et skrivebord, en stol, reoler og div. lamper. Hvad man derudover skal have, indretter ens kontaktpædagog sammen med barnet, hvis det er muligt.
Hvert rum har en særlig betydning og bruges til forskellige ting. Vi har ét fælles fjernsyn og ser derfor tv sammen eller alene i tv-stuen, alt efter hvad man gerne vil se. Vi synes det er vigtigt, at man kan være fælles om at se tv, og at man med den aktivitet, ikke skal være alene på sit værelse. Vi har én computer med internet adgang, en ps2, wii og dvd afspiller/ optager. Vi prioriterer at man skal kunne slappe af med "s skærm aftaler", men vi begrænser også hvor meget man sidder ved skærmen, da det nogle gange bliver en meget passiv aktivitet, både fysisk og psykisk.
Hvad kan vi rigtig godt lide at foretage os i Akaciehuset:
Vi kan rigtig godt lide at lege i Akaciehuset. Vi har et legeområde med fælles legetøj. De voksne støtter op om børnenes leg, for at støtte dem i deres udvikling.
Når barnet bor på Stutgården, indgår det i et samlet professionelt behandlende miljø, hvor skoledagen er en integreret del af behandlingen. I det terapeutiske miljø, ser man hvert enkelt barn og arbejder ud fra en individuelt tilrettelagt behandlingsplan. Vores mål er blandt andet at give børnene erfaringer med at føle sig forstået og hjælp til at lære at tænke sig om. Vi samarbejder med deres forældre og familie om at sikre er en levende forbindelse mellem børnene og deres familie, mens de bor på Stutgården.
Denne form for behandling hedder derfor ”miljøterapi” (se under miljøterapi).
Behandlingen på Stutgården tager udgangspunkt i Stutgårdens mangeårige erfaring og særlige ekspertise inden for målgrupperne (se målgrupper).
På Stutgården bygger den miljøterapeutiske behandling på psykodynamiske og udviklingspsykologiske teorier. Miljøet, som omgiver barnet, har en betydning for dets mulighed for at udvikle sig, og det terapeutiske miljø stræber mod at tilrettelægge de organisatoriske, psykologiske og pædagogiske rammer og aktiviteter, så de bidrager til barnets psykiske og fysiske trivsel og udvikling. Det betyder, at alt, hvad der foregår rundt om og med barnet, er en del af det terapeutiske miljø og derfor skal tænkes ind i en behandlingsmæssig ramme. Barnets dagligdag er altid tilrettelagt under hensyntagen til barnets specifike vanskeligheder og behov, både følelsesmæssigt, tilknytningsmæssigt og socialt.
I kontakten mellem børn og miljøterapeuter lægges vægt på, at miljøterapeuterne aktivt italesætter deres hypoteser om barnets indre følelsesmæssige tilstande. Der arbejdes med at udvikle barnets evne til mentalisering, dvs. at barnet hjælpes til at forstå henholdsvis egne og andres tanker, følelser og hensigter. Dette både så de kan være i kontakt med andre på en hensigtsmæssig måde men også med det formål, at de på sigt opnår større indsigt i sig selv og andre mennesker. Endvidere arbejdes der med barnets affektregulering.
I miljøterapien på Stutgården bruges dagligdagens aktiviteter aktivt som en del af behandlingen. Det betyder, at barnets deltagelse i måltider, fælles samlinger, individuelle aktiviteter osv. er tilrettelagt, så det bidrager til det enkelte barns udvikling.
Individuel psykoterapi indgår for nogle børn og unge som en del af den miljøterapeutiske behandling, de modtager på Stutgården og varetages af Stutgårdens psykologer. En individuel psykoterapi er et tilbud til barnet/den unge om at arbejde med egne følelsesmæssige vanskeligheder i en to-personers relation i en helt særlig ramme, der gør det muligt for barnet sammen med terapeuten at ”lære sig selv at kende”.
Formålet med psykoterapien er at fremme barnets/den unges personlighedsmæssige udvikling ved at barnet/den unge selv kommer i bedre kontakt med egne følelser og bliver bedre til at mærke sig selv og sine behov. Herved kan kontakten til andre mennesker udvikles og pinagtige symptomer kan lettes eller helt forsvinde. Samlet indebærer et psykoterapeutisk behandlingsforløb mulighed for større selvstændighed og uafhængighed.
En individuel psykoterapi foregår i et afgrænset og fortroligt rum og er en særlig form for dialog, der igangsættes mellem barnet/den unge og psykologen. Der aftales typisk to faste ugentlige terapitider, der tilgodeser barnets/den unges dagligdag og øvrige gøremål bedst muligt. Rammerne om psykoterapien er tilrettelagt, så barnet/den unge gives plads til at udtrykke tanker og, følelser på netop den måde, det er i stand til dette, hvad enten dette foregår ved samtale, gennem leg eller tegning.
Det er op til barnet, hvilke temaer, emner og oplevelser, det vil bringe ind i terapien og hvordan, det vil præsentere sin oplevelse af verden/sig selv og andre, sine vanskeligheder, sin angst, drømme og fantasier. Psykologen stiller sig til rådighed ved at være til stede, iagttage, lytte fordomsfrit og forholde sig til det materiale, som præsenteres for herigennem at søge at forstå og hjælpe med at skabe sammenhæng og mening for barnet/den unge.
Der er altid tale om helt individuelle forløb, hvor hverken indhold eller tidsperspektivet på forhånd kan fastlægges eller forudsiges. Typisk er der tale om en udviklingsproces, der forløber over flere år.
Hvis vi i løbet af behandlingen får brug for en dybere forståelse af barnets personlighed og kognitive ressourcer bliver børnene (efter aftale med forældre og barn ) psykologisk undersøgt , til brug for den løbende behandlingsplanlægning. En af Stutgårdens psykologer vil foretage kognitive og personlighedsmæssige prøver og udarbejde en beskrivelse af barnet på den baggrund. Denne beskrivelse deles med barnets forældre, barnet, miljøterapeuterne i husene og skolen og evt. anbringelses kommunen, hvis dette er aftalt med forældrene.
På Stutgården er vi opmærksomme på at der en sammenhænge mellem fysisk og psykisk sundhed, hvorfor motion, kropsoplevelser og fysisk omsorg er en naturlig del af miljøterapien. Stutgårdens kostpolitik følger nøje Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi bestræber os generelt på at tage så mange individuelle hensyn som muligt til det enkelte barn. Dette betyder også, at vi er opmærksomme på særlige fysiske forhold hos det enkelte barn. Vi hjælper barnet med at få særlig støtte, hvis det har specielle behov. I den forbindelse samarbejder vi med læge, tandlæge, fysioterapeut, talepædagog eller andre relevante samarbejdspartnere.
Læge: Børnene får ved indflytningen den læge der er tilknyttet Stutgården
Tandpleje og sundhedspleje: Børnene på Stutgården indgår i den kommunale tandpleje og den kommunale sundhedspleje, på linje med andre børn i Hillerød kommune.
Særlige sunhedsforhold: Stutgården har særlig viden og erfaring i forhold til børn der lider af diabetes.
Endvidere har vi også stor erfaring med at hjælpe børn, der udover deres psykiske vanskeligheder, også lider af svær overvægt med at regulere deres spisning og få gode motionsvaner, således at de opnår normal vægt.
Stutgården har en psykiatrisk konsulent tilknyttet, der efter aftale med forældrene varetager den psykiatriske behandling af en del af børnene samt undervisning af personalet.
Stutgårdens psykiatriske konsulent er Anne A. E. Thorup, Forskningslektor, PhD, spec.læge i børne-ungdomspsykiatri, Forskningsenheder på BUC og PCK, RHP
Akaciehuset og Kastanjehuset har plads til henholdsvis 7 og 9 børn.
Børnene her er primært normalt begavede, med alvorlige relationsforstyrrelser. Relationsforstyrrelserne er ofte opstået på baggrund af traumatiserende livomstændigheder, i de tidlige leveår.
Børnene har typisk diagnoser som: reaktiv tilknytningsforstyrrelser, ADHD, sproglige vanskeligheder, forskellige former for adfærdsforstyrrelser og emotionelle forstyrrelser.
Kirsebærhuset har plads til 8 børn. Børnenes vanskeligheder svarer til ovenstående, men graden af vanskelighederne og børnenes forhold i øvrigt, gør det muligt at hjælpe dem i dagregi.
Lindehuset har plads til 9 børn. Børnene her er primært normalt begavede børn, men nogle af børnene er ikke i stand til at udnytte deres intellektuelle ressourcer fuld ud.
Børnenes tænkning er ofte farvet af angstfyldte forestillinger, manglende begrebsforståelse og konkrethed, og de har forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd. De kan være beskrevet som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (Autismespektrumforstyrrelser) eller som børn med sindslidelser, fx skizotypisk sindslidelse eller som børn der har autistiske eller psykotiske træk, episoder eller reaktioner.
Forespørgsel om plads på Stutgården rettes til forstander, cand.psych Anne Christina Laursen, gennem Stutgårdens administration.
Hvis du er forældre eller pårørende, skal du være opmærksom på, at et barn kun kan komme til at bo på Stutgården, hvis det er besluttet i barnets kommune. Kommunen er også den myndighed, der betaler for opholdet.
Det er vigtigt for det enkelte barn, at der er foretaget en grundig vurdering af, om Stutgårdens behandlingstilbud er det rette for netop dette barn. Herunder at barnet er undersøgt og beskrevet tilstrækkeligt til, at det kan vurderes, om der er indikation for at barnet vil kunne hjælpes gennem behandling på Stutgården. I forbindelse med forespørgsel og vurdering giver Stutgården en fyldestgørelsende tilbagemelding. Ligeledes tilbyder Stutgården på baggrund af individuel vurdering at udfærdige en skrivelse med konkrete forslag til fremtidige behandlingstiltag frem til alternativ foranstaltning.
Vi samarbejder tæt med barnets kommune og arbejder ud fra det formål med anbringelsen, der er angivet i den kommunale handleplan for barnet. Rammen om barnets anbringelse skal være tydelig for at muliggøre barnets udvikling i behandlingsmiljøet. I rammen indgår, at der skal være den fornødne tidsmæssige stabilitet om anbringelsen for at give barnet udviklingsmuligheder. Det indgår også i rammen, at barnet skal vide, hvor længe det skal være anbragt, hvorfor det er anbragt, samt at barnet ved, hvordan og hvor meget barnet kan have kontakt med sin familie. Det er hjælpsomt for barnet, hvis det ved, at der er nogen, der støtter forældrene, mens barnet selv er væk hjemmefra.
For børn der visiterets til Stutgården, skal der inden indskrivning foretages en vurdering af, hvordan deres specialundervisningsmæssige behov kan tilgodeses på Stutgårdsskolen. Hillerød Kommunes PPR foretager denne vurdering i samarbejde med Stutgården.
Vi bruger cookies på Stutgården
På www.stutgaarden.dk anvendes kun Nødvendige cookies som ikke kræver samtykke. Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.
Læs mere her
